Ja ja, tag det roligt, bare du skynder dig

Det er sådan jeg bruger det meste af min tid. Forsøger at få alle de ting der skal nås til at gå op i en højere enhed. Så det føles som om jeg har god tid og på samme tid får lavet en masse ting. Om det så altid lykkes, er jo så en helt anden sag. Men pointen er vel, at man forsøger at gøre sit bedste hver gang.

Det hænder, at man skal kaste sig ud i noget, man ikke er sikker på, at man kan klare. Der ligger spændingen ved livet. At turde gøre. At gøre noget. Ellers bliver min verden for kedelig og ensformig, og jeg ville aldrig have oplevet de op- og nedture, der har gjort mig til det glade og tilfredse menneske jeg er i dag. Det er en af de ting, der kan få mig op en kold vinter morgen, den anden er duften af frisk kaffe.


En del af min fritid bliver brugt på at udkæmpe fantastiske slag på fremmede planeter, hvor udfaldet af kampen kan afgøre hele solsystemets videre skæbne. At planlægge aftens spil, så alle går hjem med fornemmelsen af, at de i det mindste et par timer, var en af hoved personenerne i Braveheart eller The Lord of the Rings, kræver samme opfindsomhed som en instruktør og talentet fra en skuespiller. Jeg holder meget af fantasien.

Jeg boede i London i halvandet år. Dejlig tid.Har gået i skole, fået en hue fra både gymnasiet og handelsskolen, arbejdet og lært mig selv at gennemføre de ting jeg sætter mig for.

Glem ikke at humor er en vigtig kur mod mange af samfundets dårligdomme. Det er vigtigt at vide hvorfor man ikke er det perfekte menneske, for så ved man hvad man har at arbejde med. Men jeg vil helst se mig selv som et ambitiøst, velfungerende menneske, med en god portion humor, og viljen til at skabe det liv jeg ønsker.

Til sidst vil jeg gerne takke dig, for at du i disse fortravlede tider har stoppet op og brugt et par minutter af dit liv, til af få et glimt af en andens…